Hvilket dyr lærer vi først at forstå ved hjælp af kunstig intelligens?

Hvilket dyr har de bedste forudsætninger for at vinde det sproglige kapløb? Forskere giver deres bud her.

Eksperterne

Videnskab har spurgt tre zoologer, der har erfaring med et bredt udvalg af dyrearter om, hvilke dyr de mener har de bedste forudsætninger for at komme først i det sproglige kapløb:

• Mads Frost Bertelsen er dyrlæge og adjungeret professor på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Han er også zoologisk direktør i Københavns Zoologiske Have.
• Yossi Yovel er professor i Zoologi ved Tel Aviv University i Israel. Han er en af forfatterne til artiklen 'AI and the Doctor Dolittle Challenge' og er med i dommerpanelet for 'The Coller-Dolittle Prize'.
• Jakob Christensen-Dalsgaard er lektor i lydkommunikation og adfærd ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet. Han forsker i dyrs hørelse, neurofysiologi og biorobotik.

Menneskets bedste ven

Hunden hører til de mest udbredte kæledyr i verden. Den er blevet trænet og selekteret af mennesker længere tilbage i historien end noget andet dyr, så dens eksisterende varianter er næsten alle et resultat af menneskestyret avl.

»Hunden er ikke nogen god kandidat,« lægger Mads Frost Bertelsen ud med og peger på, at hunde, trods god hørelse og hukommelse, har begrænsede vokale egenskaber.

»Hunde kan lære, hvad vi kalder et objekt og hente det, når vi siger navnet. Og det bliver den ved med at huske på i lang tid. Nogle studier viser, at hunde kun skal høre noget fire gange for at kunne huske lyden af ordet,« forklarer han.

Forskellige kommunikationsformer

Dyr kommunikerer – ligesom mennesker – med meget andet end lyd. Som set i blandt andet den nylige DR-dokumentar 'Hvis grise kunne tale', er der næsten lige så meget information at hente i ansigtsudtryk som i grynt.

»Ulve og hunde er stort set identiske i deres 'sprog'. Jeg vil tro det svarer til forskellen mellem at tale dansk og svensk. Men hunde har i modsætning til ulve nogle muskler i øjenbrynene, som er udviklet, så de kan lave 'hundeøjne', som vi mennesker falder for,« forklarer Mads Frost Bertelsen.

Havets intelligente beboere

Delfiner og hvaler har længe fascineret forskere med deres komplekse vokaliseringer. Med en lydstyrke på 188 decibel er blåhvalers 'sang' dyrerigets mest langtrækkende – hørbar på op til 880 kilometers afstand.

»Det er fair at sige, at delfiner har et bredere udvalg af kognitive kontekster, end husdyr har. Men hver gang jeg hører om delfiner, frygter jeg, at hypen er en smule overdrevet,« fortæller Yossi Yovel.

Fuglenes sang

Fugle er mere end nogen anden dyreklasse kendt for deres vokaliseringer. Især beostære og papegøjer excellerer inden for mennesketale. Men et bredt og avanceret vokalregister er ikke ensbetydende med en god sprogforståelse.

»Fugle er generelt relativt avancerede, men ikke alle er så avancerede som papegøjer. Og der er ingen grund til at tro, at papegøjer har et abstrakt sprog,« fortæller Mads Frost Bertelsen.

Og vinderen er...

De mange fordele og ulemper ved de forskellige dyr kan gøre det svært at afgøre, hvilken art der har de bedste chancer for at blive vores første 'samtalepartner'.

Ud fra en samlet vurdering lader chimpanser og bonoboer til at stikke af fra feltet, ifølge de adspurgte forskere. Med et genom, der er 98,5 procent magen til vores eget, har de den korteste biologiske 'afstand' til mennesket.

»Dem, vi ville have lettest ved at finde et fælles sprog med, det er nok menneskeaber. Forudsætningen for, at vi kan kommunikere med dyr, er, at vi har noget at snakke med dem om,« fastslår Mads Frost Bertelsen.

Kilde: videnskab.dk